Billede af konfirmation i Flødstrup kirke
Konfirmation
HVAD BETYDER KONFIRMATIONEN?
Ved konfirmationen fejrer vi, at Gud bekræfter dåben – altså siger ja til - at man tilhører ham og er hans barn. De fleste bliver døbt som små, og de kan selvfølgelig ikke huske deres dåbsdag, hvor deres forældrene bar dem hen til kirken og døbefonten. Derfor er det for mange konfirmander en livsbekræftende og minderig dag, hvor konfirmanden selv går op ad kirkegulvet og hører ordene igen.
Konfirmationsforberedelsen er egentlig en dåbsundervisning med 13–15 års forsinkelse. Man kan godt begynde til konfirmationsforberedelse, selvom man ikke er døbt, og selv man ikke helt ved, om man vil konfirmeres eller ej.
Konfirmationsforberedelse og konfirmation foretages på 7. klassetrin.
Formålet med konfirmationsforberedelsen er at give konfirmanderne indblik i kristendommens historier og temaer, at sætte ord på etiske dilemmaer og livets og dødens mange spørgsmål, i en kristen kontekst. Det er en forudsætning for at blive konfirmeret, at konfirmanden har fulgt den almindelige undervisning, og at konfirmanden har været i kirke det antal gange, som den pågældende præst bestemmer.
Man bliver undervist af den præst, som man skal konfirmeres af.
HVIS MAN IKKE ER DØBT?
Hvis man ikke er døbt, skal man døbes før konfirmationen, typisk en søndag i eller efter højmessen.
HVORNÅR FOREGÅR UNDERVISNINGEN?
Konfirmationsforberedelsen starter hvert år i september. For elever, der går på Vibeskolen, foregår konfirmationsforberedelsen som udgangspunkt på følgende tidspunkter:
• Hver torsdag kl. 14-15.30. Afhængigt af antallet af konfirmander kan det være nødvendigt at oprette flere hold, hvor et hold bliver undervist på et andet tidspunkt.
• Konfirmanderne skal endvidere lejlighedsvis komme nogle lørdag og søndage samt ved nogle hverdags-aftenarrangementer.
For elever, der går på Langtved Friskole, foregår undervisningen på forskellige tidspunkter i skoletiden, hvilket præsten aftaler nærmere med skolen. Konfirmanderne skal ligeledes komme nogle lørdage og søndage samt ved nogle hverdags-aftenarrangementer.
HVOR FOREGÅR UNDERVISNINGEN?
Undervisningen foregår i kirkerne samt i sognegårdene, dvs. på Dalgaard i Ullerslev, og i sognegården ved Skellerup præstegård. Elever fra Langtved friskole undervises i konfirmandstuen ved præstegården i Flødstrup.
ER DER ÅBENT FOR TILMELDING TIL KONFIRMATION I 2026?
Der er endnu ikke åbent for tilmelding til konfirmationsforberedelse med start i september 2025 med konfirmation i 2026, og heller ikke for senere år.
Tilmelding skal ske til barnets bopælssogn.
Tilmelding til konfirmationsforberedelse i 2025/2026 med konfirmation i 2026 skal foretages af barnets forældre. Tilmelding skal foretages digitalt via nedenstående link (hav MitId ved hånden):
www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding
Begge forældre skal skrive under elektronisk – den ene gør det direkte i tilmeldingen, mens den anden herefter får tilsendt et link til underskrift. Præsterne bliver først underrettet, når begge forældres underskrifter er gået igennem.
Hvis man ikke bruger MitId, kan tilmelding ske ved brug af denne blanket: tilmeldingsblanket
Blanketten skal afleveres i postkassen på kirkekontoret Odensevej 13 eller hos sognepræst Mette Juul på Kertemindevej 27 i Flødstrup.
I HVILKET SOGN BLIVER MAN KONFIRMERET?
Man konfirmeres sædvanligvis i det sogn, hvor man bor.
DATOER FOR KONFIRMATIONER
Konfirmationsdatoerne kan ses nedenfor. Klokkeslættet for konfirmation af elever fra Vibeskolen kan først oplyses, når vi kender det samlede antal konfirmander og klassefordelingen:
Som hovedregel konfirmeres elever fra Langtved Friskole første lørdag efter påske, og elever fra Vibeskolen anden lørdag efter påske.
2025
Flødstrup kirke: lørdag den 26. april kl. 10.00: Elever fra Langtved Friskole samt evt. elever fra Vibeskolen med bopæl i Flødstrup sogn
Ullerslev kirke: lørdag den 3. maj: Elever fra Vibeskolen
Ullerslev kirke: lørdag den 24. maj kl. 11.30 (eventuelle andre)
2026
Ullerslev: lørdag den 11. april: Elever fra Vibeskolen
Flødstrup: lørdag den 18. april kl. 10.00: Elever fra Langtved friskole samt evt. elever fra Vibeskolen med bopæl i Flødstrup sogn
Ullerslev: lørdag den 18. april kl. 12.00 (eventuelle andre)
2027
Flødstrup: lørdag den 3. april kl. 10.00: Elever fra Langtved Friskole samt evt. elever fra Vibeskolen med bopæl i Flødstrup sogn
Ullerslev: lørdag den 3. april kl. 12.00 (eventuelle andre)
Ullerslev: lørdag den 10. april: Elever fra Vibeskolen
SPØRGSMÅL
Hvis I har nogle spørgsmål forud for eller i forbindelse med tilmeldingen, er I velkomne til at kontakte præsterne:
Mette Christina Juul: mcice@km.dk eller telefon 6135 8522
Pernille Skov Vilhelmsen: pesv@km.dk eller telefon 2124 6224